Gørding Knights - Odense FC Herrer 5 - 11

22. February 2015, kl. 14.30

Sæsonens bedste runde!


Søndag d. 22 februar var der dømt topbragsweekend. Rækkens 4 bedste hold mødte hinanden, da Sønderborg tog imod Kolding. Inden kampene lå Sønderborg til at tage guldet mens de andre hold skulle hænge på i toppen og håbe Sønderborg smed point.

Første periode startede som et mareridt. 5 minutter skulle der gå før et langskud snød Mohammed i målet. 4 minutter senere var den gal igen, da en lang bold fik lov at passere over begge backer inden en Gørding spiller first-timede bolden i mål. Gørdings opspil bestod udelukkende af lange høje bolde op imod wingerne, og vi fik heldigvis justeret os taktisk for at stikke denne trussel. Det gav hurtigt pote da Jeppe N og Kasper begge fik sat et mål ind før pausen. 2-2 efter første periode og kampen kunne gå begge veje.

Efter en rigtig konstruktiv pause, gik vi ind til 2. periode med en klar taktisk plan. Matchning af kæderne, samt højt pres på wingerne mens center var klar til at hjælpe med nedfaldsboldene. Det viste sig som en god plan. Gørding blev mindre farlige end i 1. periode, men intensiteten forblev intakt. Eftersom vi fik mere kontrol, kom vi også til flere afslutninger. Det bar frugt da først Mads, derefter Kasper og til sidst Kevin fik sat en bold ind bag keeperen til 2-3, 2-4 og 2-5. Gørding fik dog reduceret til 3-5. Inden pausefløjt nåede Jeppe N samt en Gørdingspiller, at hive en 2+10 for usportslig optræden efter lidt mundhuggeri.

3. periode blev sæsonens mest begivenhedsrige. Tim startede med at bringe os på 3-6 efter et flot solorush. 2 minutter senere var Tim i fokus igen. Efter lidt tumult ved banden, blev Tim skubbet i jorden af en Gørdingspiller, som helt korrekt fik marchordre. De 5 minutter overtal blev brugt rigtig dårligt, og Gørding fik faktisk sat et kontra mål ind til 4-6. Herfra gik det rigtig stærkt. 12.46 udbygger vi til 4-7 ved Jeppe N. 14.07 blev det så 4-8 ved Jeppe N. 18.15 blev det 4-9 endnu engang af Jeppe N. 18.50 udbyggede vi til 4-10 ved mads og ved 19.04 blev det 4-11 med Jeppe N’s 5 mål i kampen. Ligesom man skulle tro at kampen blev fløjtet af, lavede Kevin straffe som de satte ind til 5-11.

Dagens bedste nyhed kom efter kampen. Kolding havde slået Sønderborg hvilke gør os til ret store guldfavoritter. 1 enkelt point mod rækkens nr. 7 er nok til at sikre guldet i 3. div. Endnu en god kamp fra alles side. Mohammed bliver ved med at udvikle sig på målet. Angrebskæden med Jeppa, Jeppe og Kasper har nu tilsammen scoret 52 mål. Tim har taget centerpladsen til sig, mens Mads viser skarphed som wing. Backerne spillede stærkt (så længe de spiller det nemme og ikke prøver at drible det hele THOMAS HAUGAARD) Sidste kamp er d. 8 marts kl 1300 i marienlystcenteret.

Statistikker
Navn Mål Assists Point Udv.
Jeppe Nygaard 5 0 5 12
Tim Pedersen 1 3 4 0
Kasper Nielsen 2 1 3 0
Jeppe G. Andreasen 0 3 3 0
Mads Pedersen 2 0 2 0
Kevin Naldal 1 0 1 0
Thomas Larsen 0 1 1 0
Larz Rasmussen 0 0 0 0
Mathias Danielsen 0 0 0 0
Nicolai Nørup 0 0 0 0
Thomas Haugaard 0 0 0 0
Tim Pedersen Kampens spiller