Haderslev floorball - Odense FC Herrer 3 - 5

11. October 2014, kl. 12.00

Floorball kamp mod haderslev


Floorball kamp d. 11 oktober 2014

D. 11 oktober drog 11 spillere og 2 dommere fra Odense mod Haderslev for at spille deres første udebanekamp i klubbens historie. Der var 4 spillere der sad over, eftersom vi kun tager 2 kæder afsted til udebanekampe. Stærkt at vi kan stille med så mange
spillere!

Dagens kæder hed: Haugaard, Jeppa – Jeppe – Mathias, Kasper og David, Nørup – Kenneth – Philip, Rasmus. På mål var Toan klar. Lars og Thomas L dømte kampen.

Rodet affære

Planen fra start var at gå op og presse Haderslev forsvaret. Haderslev havde modsat valgt at stille sig meget defensivt op, og vente på deres chancer via kontrastødene. Allerede i første skift var vi rigtig tæt på et mål, men Philip overplacerede sit skud fra nært hold. Eftersom perioden skred frem, blev spillet mere og mere rodet og en udvisning til Haugaard var det eneste at skrive hjem om. En al for hård takling ved banden sendte Haderslev spilleren i gulvet, og disse unødvendige udvisninger skal vi have fjernet fra vores spil.

Bedre fat

I 2. periode valgte vi at gå væk fra det høje pres og stille os ned og lade dem tage lidt initiativ. Dette gjorde vi da Haderslevs meget defensive tilgang gjorde det meget svært for os at komme til åbne chancer. Dette vidste sig hurtigt at være en god ide. Da vi fik presset Haderslev til at tage initiativ og komme længere frem på banen. Efter 5 minutter bar det så frugt. Efter lidt klumpspil i slottet, endte bolden ved Mathias som satte sin første scoring ind i kassen. 10 minutter efter kom andet mål så. Jeppe scorede efter stærkt forarbejde af Kasper. Med 2 minutter igen kom vi så i overtal, og trods en par gode chancer fik vi ikke puttet den i kassen.

En dårlig vane er startet

Som i sidste kamp, gik vi ind i 3. periode uden mål scoret imod os. Og så snart vi begynder at tale om at holde nullet, så begynder vi at give nemme mål væk. 3. periode startede værst muligt, og efter 2 minutter kom Haderslev så på 1-2. Hvilket gav Haderslev blod på tanden, efter 3 minutter kom vi så i undertal da Jeppe valgte at hive en 2 minutters udvisning for at sætte en albue i maven på en Haderslev mand. Helt unødvendig udvisning igen. Efter 12 minutter tog kampen så rigtig fart. På 30 sekunder gik Haderslev fra 1-2 til 3-2. Først et selvmål hvor bolden bliver skudt ind på Haugaard og hopper over en chanceløs Toan i kassen. Om frislaget blev rykket frem er ikke spørgsmålet, men mere om det var 4 eller 5 meter Haderslev fik trukket bolden frem af manden med fløjten Lars. Men dømt er dømt, og vi stod nu med ryggen mod muren. Vi rykkede rundt i kæderne og Jeppa blev skubbet op på centeren, mens vi gik ned på 3 backer. Efter en Time-out kom vi tilbage med lyn og torden. De næste 30 sekunder brugte vi på at ændre stillingen tilbage i vores favør, da vi med 2 hurtige mål, kom vi på 3-4. Først var det David med et flot langskudsmål, assist af Haugaard. Derefter var det Jeppe der scorede på en assist fra Kasper, efter en opspilsfejl af Haderslev. Det blev også til 3-5 da samme kombination med Jeppe og Kasper lukkede og slukkede kampen.
3 point mere på kontoen og vi ligger nu a point med Kolding og Gørding på 1. pladsen.

Kampens spiller blev David. Ikke den bedst spillede kamp, men vi viste rigtig stor viljestyrke ved at komme tilbage efter at have været bagud.

/Jeppa





Statistikker
Navn Mål Assists Point Udv.
Jeppe Nygaard 2 1 3 2
Kasper Nielsen 1 2 3 0
Dávid Geroc 1 0 1 0
Mathias Danielsen 1 0 1 0
Thomas Haugaard 0 1 1 2
Carl-Phillip Rancinger 0 0 0 0
Jeppe G. Andreasen 0 0 0 0
Kenneth Felber 0 0 0 0
Nicolai Nørup 0 0 0 0
Rasmus M. Nielsen 0 0 0 0
Toan Nguyen 0 0 0 0
Dávid Geroc Kampens spiller