08. March 2026, kl. 00.00
Overtidsdrama i Greve
Søndag skulle OFC op mod Greve, som inden kampen kun havde tabt 2 kampe i hele sæsonen, heraf den ene mod os. Så det var et Odense hold der gik på banen, både med respekt for modstanderen, men også stor tiltro på at vi kan spille om mod alle hold i rækken når vi kæmper med alt vi har.
Første periode startede meget lige fra begge hold, men Odense startede med at komme på måltavlen, da Jeppa brød en løs bold på midten af banen, hvorefter Mads kunne smide den ind til 0-1. Der skulle dog kun gå 45 sekunder, før Greve svarede tilbage til 1-1. 2-1 til Greve skulle det også blive, da vi lader en Greve spille løbe fra eget hjørne hele vejen op i modsatte ende inden han skød bolden ind bag Fred i kassen. Et mål i powerplay af Jeppa (assist Jan) gjorde det til 2-2. Perioden sluttede af med endnu et Greve mål til resultatet 3-2.
I 2. periode forsatte kampen med at bølge frem og tilbage. Et hurtigt frislagsmål af Nygaard (Assist Jeppa) gjorde det til 3-3, og 5 min inde i perioden blev det 3-4, da Diego opsnappede en løs bold som han hurtigt sendte op til Jeppa som satte den i kassen. OFC havde bagefter 2x2 min i overtal, som vi formåede at pisse på gulvet, da Greve scorede i undertal til 4-4. Med 2 minutter tilbage af perioden fik Jan en bold af Niklas som drev op igennem midten og hakkede ind til 4-5.
3. Periode skulle vise sig at blive lige så vild som de 2 foregående. Allerede efter 2 min udlignede Greve til 5-5. Efter 6 minutter fik Greve smidt 2 spillere i udvisningsboksen så Odense var 2 mænd i overtal. Der blev skudt fra alle vinkler, men keeperen og de 3 hårdtarbejdende Greve spillere formåede helt magisk at holde stand. Derimod var det Greve der fik næste mål til 6-5. Odense kaldte time-out for nu skulle der ligges pres på. Og 30 sekunder senere fik vi den største mulighed man kan få, da Greve begik straffe. En dygtig Greve keeper formåede at få fingerspidserne på. Troen var dog stadig intakt og 30 sekunder senere slog Jens en bold på tværs til Bergholdt som fik puttet den ind bag keeperen. Minuttet senere fik Jan en bold af Bergholdt som han køligt satte i kassen til 7-6. Greve var dog ikke færdig og i tiden 16.15 blev det til 7-7. Begge hold havde chancer til at afgøre kampen, og med 15 sekunder igen fik Mads en tværbold i luften som han lige præcis fik styret forbi stolpen. Så kampen endte 7-7 i regulær spilletid, og vi skulle nu i gang med overtiden. Der skulle kun gå 2 minutter før Rasmus P opsnappede en redning fra Greve målmanden, og efter en snurretur blev han matchvinder med målet til 7-8.
Sindssyg fed og spændende kamp hvor føringen skiftede hele tiden! Tusind tak til Greve Floorball Club for 2 fede kampe i løbet af sæsonen!