Odense FC Herrer - Greve Floorball Club 6 - 3

01. November 2025, kl. 14.00

Topbrag i 1. Division Øst mellem Odense og Greve.

Kampen skulle vise, hvad der var stærkest – Greves frygtindgydende offensiv med 53 mål på fire kampe eller Odenses solide defensiv, der kun havde indkasseret ni mål på tre kampe.
Det var Odense, der kom stærkt fra start med to kontramål. Først scorede Jan efter en brudt bold på midten fra Nørup, og kort efter var det Munk, der brød spillet, før Rasmus P. færdiggjorde arbejdet.
Greve fik reduceret kort efter, da Odense ikke helt fik fulgt deres opdækninger, og et godt skud udefra fandt vej til nettet.
I 2. periode var det Greve, der åbnede scoringen. Et frislag, hvor der ikke helt var styr på markeringerne, resulterede i udligningen til 2-2.
Men bolden var knap givet op, før et højt pres fra Odense gjorde det muligt for Jan at score sit mål nummer to.
Som i første periode spillede begge hold godt, og Greve brød igen Odenses defensiv og udlignede til 3-3.
Sidste mål i 2. periode kom fra Nørup, der sendte en bold ind mod mål, som Tobias hurtigt opsnappede i slottet og sendte forbi Greves keeper. Perioden endte 4-3 til Odense.
Efter to stærke perioder fra begge hold blev 3. periode der, hvor Odense for alvor skilte sig ud fra Greve. Begge hold skabte masser af chancer, men Jeppe Nygaard blev sendt af sted på endnu en kontra. Selvom Greves keeper reddede første forsøg, var Nygaard først på returbolden og fik den i kassen til 5-3.
Kampens sidste mål kom i overtal, hvor Jeppe Andreasen fandt Mathias Bergholdt, som – på trods af højden – havde sneget sig ind på bagstolpen og ramte tværbolden perfekt til 6-3.
Kampen sluttede med, at Greve gjorde, hvad de kunne for at komme tilbage, men Odense stod stærkt defensivt og afværgede alle angreb. En utrolig spændende kamp, hvor begge keepere havde en god dag og holdt scoren nede trods mange kvalificerede afslutninger.
Tak for fighten til Greve – vi glæder os til at komme på besøg senere på sæsonen!

Statistikker
Navn Mål Assists Point Udv.
Jan Korbel 2 0 2 0
Jeppe Nygaard 1 1 2 4
Jeppe G. Andreasen 0 2 2 0
Mathias Danielsen 1 0 1 0
Rasmus Petersen 1 0 1 0
Tobias Kleiner 1 0 1 0
Rasmus M. Nielsen 0 1 1 2
Frederich Greve 0 0 0 0
Jens Lassen 0 0 0 0
Mads Pedersen 0 0 0 0
Nicolai Nørup 0 0 0 0
Niklas Vestergaard 0 0 0 0
Indbyrdes kampe
01.11.25 Odense FC Herrer - Greve Floorball Club 6 - 3
08.03.26 Greve Floorball Club - Odense FC Herrer 7 - 8
Vundet Uafgjort Tabt
2 0 0