Odense FC Damer - Esbjerg Sharks FC 6 - 3

07. April 2018, kl. 14.00

Odenses damer slutter sæson af med sejr!


Sidste kamp i sæsonen skulle spilles lørdag d. 7/4, hvor damerne skulle møde Esbjerg Sharks. Inden kampen var Odense sikret 2. Pladsen i 1. Division, men ville dog have en sidste sejr trukket i land, så en god sæson, kunne sluttes ordentligt af.
Odense viste, at de var klar fra start, for efter 4. Min og 30 sek scorede Mie Sofie til 1-0. 2 min efter gjorder Mayo det til 2-0. Jublen havde dårlig lagt sig, for 1 min senere meldte Sarah sig på banen med en scoring til 3-0, da hun stod helt fri foran mål og fik en flot pasning fra Lojo.
3-0 til Odense efter 7 min og 46 sek. var en drømmestart på kampen. Denne stilling holdte ind til pausen.
6 minutter inde i 2. Periode udbyggede Odense føringen til 4-0. Sofie tog et langt løb op i banen, Malene krydsede ind forbi hende, og trak en af Esbjergs spillere med sig. Herefter kunne Sofie tage et skud på mål, og satte bolden i toppen af målet. I midten af 2. Periode skete et 2 minutters kollaps for Odense, hvor to personlige fejl gjorde at Esbjerg fik reduceret til 4-2. Dette satte gang i nerverne, og Odense vidste, at det var vigtigt, at de selv fik scoret det næste mål i kampen. Med 4,5 minut igen af 2. Periode får Odense et frislag på Esbjergs bane halvdel. Luna sender bolden mod mål, og med meget trafik foran målet blev bolden styret ind i målet, dog af en Esbjerg back. Det var derved et selvmål, som gjorde at Odense kom på rette kurs igen. Kursen mod sejr var derved sat igen, hvilket Sarah underbyggede ved at scorer til 6-2 med to minutter tilbage af 2. Periode.
3. Periode blev en lidt mere rodet affære. Mange spilstop gjorde, at spillet var knap så flot at se på. Odense tog sig 2 x 2 minutter i udvisningsboxen, men boxplayet lukkede Esbjerg ned sammen med en flot spillende Simone i målet. Esbjerg formåede derfor ikke at score i overtal. De fik dog pyntet lidt på resultatet med 17 sekunder igen scorede de til kampens resultat 6-3. 

Kampens spiller blev Simone, som tog nogle vigtige bolde i målet.

Målet for damernes sæson var 3 sejre. Odenses damer kan nu se tilbage på en fantastisk sæson med 23 point. 7 sejre og 2 uafgjorte kampe ud af 13 mulige. Samtidig spillede damerne sig for første gang videre i pokalturneringen. Odense kan derfor nu allerede se frem til næste års sæson, hvor ambitionsniveauet sættes en del højere efter denne sæsons resultater.
Damerne vil gerne sige tak til trænerne Petr, Thomas og Larz, for deres arbejde igennem hele sæsonen.
Vi glæder os allerede til næste sæson, hvor vi vender endnu stærkere tilbage.


Af: Sofie Esbjerg
.