Gørding Knights - Odense FC Herrer 4 - 5

06. September 2015, kl. 12.00

Pokalkamp mod Gørding


Vi drog 11 markspillere og 1 målmand afsted til Gørding søndag formiddag. Dette var første kamp efter relanceringen af Odense Floorball Club. Det betød nyt målmands og spillersæt, nye sponsorer og nye spillere.

Vi gik ind til kampen med en klar overbevisning om at vi skulle være spilstyrende i kampen. Det tog heller ikke mange sekunder før man kunne se hvordan kampen ville forløbe. Gørding var afventende og overlod meget af initiativet til os. Efter 6 minutter gav det så pote. Kasper N blev noteret for et mål, som efter lidt klumpspil i slottet, faktisk blev slået ind af en Gørding spiller. Gørding udlignede kort efter. Vi holdte dog momentum og efter 12 minutter fik Rasmus slået en bold i kassen fra umulig vinkel. Og allerede minuttet efter satte Jeppe N en frislagsbold i kassen til 1-3. En rigtig god første periode!

Anden periode vil ikke blive husket for noget kønt spil! Det var mest hårdt spil og frustrationer. Vi skal blive meget bedre til at holde fokus på eget spil! Vi fik dog sat en bold i kassen, da Gørding trak et frislag i gang og derefter sov i timen da frislaget blev vendt. Her satte Thomas H en bold i nettet.

3. Periode forløb rigtig fint de første 15 minutter. Vi var kommet på 1-5 efter endnu et mål af Rasmus. Men så styrtede korthuset. Først havde Mohammed en mindre god aktion i kassen. Derefter satte krølle et flot frislag ind mod os. Så stod det lige pludselig 3-5 og Gørding lugtede blod. Det gjorde det ikke nemmere da dommeren udviste Jeppa for ukorrekt afstand, og bagefter Thomas H for liggende spil (selvom det nu mere var flyvende). Gørding fik sat en ekstra pind i kassen med 20 sekunder tilbage. Men tættere kom de ikke på udligningen og Odense Floorball Club kunne trække sig sejrsrigt ud af opgøret.

Alle spillede en rigtig god kamp. Mads Pedersen blev kampens spiller, men derudover vil jeg gerne lige vende Rasmus Munk som har rykket sig vanvittigt i sit første år i klubben, samt Kasper Hansen som er vores hjemvendte søn. Kasper har før spillet i Vanløse på Liga niveau. Der tegner sig en spændende sæson!

/Jeppa



Statistikker
Navn Mål Assists Point Udv.
Rasmus M. Nielsen 2 0 2 0
Kasper Hansen 0 2 2 0
Jeppe Nygaard 1 0 1 2
Kasper Nielsen 1 0 1 0
Thomas Haugaard 1 0 1 2
Jeppe G. Andreasen 0 1 1 2
Thomas Larsen 0 1 1 0
Kevin Naldal 0 0 0 0
Mads Pedersen 0 0 0 0
Mohammed Abdirashid 0 0 0 0
Nicolai Nørup 0 0 0 0
Tim Pedersen 0 0 0 0
Mads Pedersen Kampens spiller