27. August 2022, kl. 00.00
Pokalkamp
Odense floorball VS BFC Vendsyssel (Skrevet af kampens spiller: Hans)
Der var lagt op til et brag af en pokalkamp imod ligaholdet BFC Vendsyssel. Det ny oprykket Odense mandskab var friske og veludhvilet til sæsons første udfordring på dansk jord, efter intense og tætte kampe i udlandet. Det var en særlig kamp for specielt en spiller. Den rutineret Veteran Nicolai Nørup som spillede sin nr. 100 kamp for Odense floorball.
Første periode startede ud med høj intensitet fra begge
fronter. BFC Vendsyssel lagde fra start hårdt pres på Odense floorballs forsvar, men med god kommunikation, taktik og opbakning fra bænken kunne bolden ikke finde vej igennem Odenses stærke forsvar. I første periode prøvede Odense at bygge et angreb op, men det var desværre ikke noget der førte bolden i nettet hos modstanderen. Stillingen i første periode ende derfor 0-0.
I anden periode lukkede Odense Floorballs skarpe forsvar atter ned for BFC Vendsyssels angreb. Der blev også åbnet op for flere angrebsmuligheder for Odense. Mathias Bergholdt havde flere skarpe slagskud imod BFC Vendsyssels kasse, der kun lige var for høje til at finde vej til målet. Efter 9 minutters spilletid og fantastisk forsvarsspil, faldt hammeren. BFC Vendsyssel fik lavet 3 hurtige mål inden for 5 minutter, imens Nygaard fik en hård tur i banderne. Det blev dog ikke til flere mål da Odense hurtigt fik lukket ned for ligaholdet igen. Stillingen ende i 2. periode 0-3.
I tredje og sidste periode var Odense ikke helt klar fra start, og det bragte BFC Vendsyssel foran med 4 mål efter 50 sekunders spilletid. Dette fik dog Odenses angreb i gang. Der var mange tætte chancer fra Kasper Nielsen, Jeppe, Røde, Lasse og Nørup. Jeppe som lige akkurat snittede overlæggeren og Lasse der efter et par forsøg næsten fik skovlet bolden ind i modstanderens mål. Efter omkring 10 minutters spil, modtog Røde bolden efter et flot udkast fra Hans Thøgersen, som hurtigt efter, lagde en benhård aflevering til Kasper Nielsen, der efter en finurlig finte fik skovlet bolden ind i BFC Vendsyssels mål, og bragte Odense Floorball på tavlen til 1-4.
Kampen ender desværre med et nederlag til Odense Floorball med resultatet 1-4 til BFC Vendsyssel. Generelt var det en flot kamp for Odense, med god kommunikation, sammenspil og holdånd fra alle på holdet. Kampens spiller med tildelt til Hans Thøgersen (Aka Muren). Odense Floorball Club ser nu frem til den første kamp i 1. div. der spilles på hjemmebane d. 17 september.