Odense FC Damer - Mørke IF Floorball 9 - 2

07. January 2018, kl. 12.00

Odenses damer får en god start på 2018


Efter et rigtig flot efterår af Odenses damer, hvor vi kæmpede os til 11 point i 8 kampe, ventede nye udfordringer. Herning er rykket op i Ligaen, og i stedet har et nyt damehold meldt sig ind i turneringen, nemlig Mørke. 


Odenses damer stod til at møde Mørke i debutkampen i 2018. Da Mørke ikke tidligere har været med i turneringen, kendte vi intet til dem inden opgøret. 

Kampen starter godt for Odense, vi har meget spil, og kommer frem til flere chancer. Efter 12 minutters spil sender Malene et skud mod mål. Mayo står foran mål, og får lettere tilfældigt rettet bolden af, så den går i mål. 6 minutter senere er det igen Mayo og Malene, som er på spil. Malene  spiller en lækker afleveringen hen til en hel fri Mayo, som køligt sætter bolden op i det korte hjørne. Med kun 1 minut tilbage af 1. periode, tager Odense lidt for let på opdækningen og Mørke når at sætte 2 mål ind, og får reduceret til 2-2 inden pausefløjtet lyder. 


I omklædningsrummet er der meget fokus på opdækningen, da det er tydeligt, at der ikke bliver talt nok sammen, eller løbet nok for at vinde boldene. Odenses damer får besked om, at gå ind med mere vilje og mere fysik. Dette bliver hurtigt eksekveret efter 3 minutter af 2. periode, sendes et skud på mål, målvogteren fra Mørke tager skuddet, men hele 3 Odense spiller kæmper for returbolden, og det er til sidst Marie Louise som kan sende bolden i nettet og bringe Odense foran. 4 minutter efter er Marie Louise igen godt placeret foran mål. Sofie henter bolden bag mål og trækker rundt om målet, sender den ind til Marie Louise, som takker for spilningen, ved at sende bolden i mål. Odenses selvtillid er nu vækket til live, og der går kun 50 sekunder fra scoringen, før Odense igen sender bolden i mål. En kontra hvor Mayo, ligger en aflevering på tværs af banen til Mie Sofie som sætter bolden ind i det lange hjørne. 8 minutter af 2. periode er spillet og Odense er nu foran 5-2. 

Efter 16 minutter af kampen får Odense en ny kontra chance. Mie Sofie og Sofie kommer afsted to mod en. Sofie spiller Mie Sofie, som hurtig sender bolden tilbage til Sofie, som kan sætte bolden i mål, da Mørkes målmand ikke kan nå at lave sideforflytningen. Med 4 minutter tilbage af 2. Periode ser alt lyst ud for Odense. Dog rammes Simone, Odenses målmand, af en skade i knæet og hun er derfor nød til trække sig for resten af kampen. Odense er nu nød til at ændre deres opstilling, og sætter i stedet Lisbeth på mål, som holder målet tomt de sidste 4 minutter af 2. periode. Odense går derfor til pause med en føring på 6-2. 


Da Lisbeth er kommet på mål, sættes Mie ned på backen. Hun viser hurtigt at hun er omstillingsparat, da hun efter 4 minutter af tredje periode tager en flot solotur op ad banen, og sender et flot skud afsted langs jorden, som går ind i det lange hjørne. 

Efter 12 minutters får Elisabeth en 2 minutters udvisning for liggende spil, så Odense skal derfor vise, hvad de kan i boxplay. Mørke har i deres overtalsspil ingen farlige afslutninger, så Odense klarer frisag. Efter Odense er fuldtallige, får de tilkæmpet sig et frislag i en god position foran mål. Malene sætter bolden i spil med en lille aflevering til Mie Sofie som sender bolden i mål. Målet underkendes dog af dommerne, da de mener bolden ikke ligger stille, da frislaget tages. Frislaget skal derfor tages om. Denne gang er det Mie Sofie som aflevere bolden til Mie som sender bolden i mål. Odense får derfor alligevel sat en scoring i mål på deres frislag. Med 2,5 minut tilbage af kampen, viser Odense at de kan bygge spillet op efter et øvet opspil. Bolden vindes bag mål, på egen banehalvdel. En back sender en pasning op langs banden. Ved midtlinjen står Malene, som sender bolden videre langs banden og ned i hjørnet, hvor Sofie kommer i løb. Sofie sender hurtigt bolden ind over midten, hvor Malene har fortsat sit løb, hun slutter kampen af med at sende bolden i mål. Odense vinder kampen 9-2. Kampens spiller bliver Lisbeth som holder målet rent efter hun bliver sat ind, ved Simones skade. 

Odenses damer har nu en pause på halvanden måned, da næste kamp først er i marts. 

Indbyrdes kampe