30. November 2014, kl. 14.30
Lokal-derby mod vissenbjerg
Efter sidste uges sejr mod Gørding, gik vi ind til kampen med masser af selvtillid i bagagen. Det førte til den bedste kamp i vores korte historie som floorballhold. Kombinationerne flød offensivt og der blev kreeret chancer til et 2-ciffert resultat. Defensivt var de 2 back-par rigtig stærke og på mål stod vores lånte damemålmand til UG.
Vi stillede i dag op med 2 fulde kæder og en angrebskæde mere, vi havde Simone på mål.
• Thomas L, Thomas H, Jeppa, Kasper, Jeppe
• Nørup, Kevin, Tim, Rasmus, Mads
• Lars, David, Søren
Vi startede ud rigtig stærkt, men der skulle dog en Vissenbjerg fejl til at sætte os i gang. Et dårligt udkast blev opsnappet af Jeppe og hurtigt sent i kassen. Et par minutter senere satte Thomas H et skud i kassen ude fra venstre side. Thomas L trak en meget tvivlsom udvisning, men trods overtal var det ikke meget Vissenbjerg kom frem til, og 1½ minut efter vi blev fuldtallige kom vi på 3-0, denne gang var det Kasper der satte et mål i kassen. Det blev også resultatet af første periode.
Anden periode forløb ret meget som første. Vi sad på meget af spillet og Vissenbjerg truede på kontra. Vissenbjerg fik dog reduceret efter 7 minutter. Et direkte skud på frislag som Simone ingen chancer overhovedet havde for at redde. Vi kom dog hurtigt på 4-1, denne gang var det mads som var afslutteren. Vi kom senere i perioden 2 gange i overtal, og trods masser af chancer og skud, ville den lille hvide bold ikke i mål. Vi nåede også at komme i undertal da Nørup lidt tilfældigt kom til at løbe ind i en Vissenbjerg mand efter et stærkt raid op i banen. Vi holdte dog Vissenbjerg fra fadet.
3. periode skulle vise sig at indeholde ligeså mange mål som de 2 forrige tilsammen. Jeppe startede med et mål efter 1.30. Derefter var det Kasper der ville være med før Jeppe lukkede med 2 mål. Vissenbjerg fik dog reduceret til 8-2. Kampen var dog for længst lukket, så selvom og Vissenbjerg prøvede at ligge pres på var det en 3. periode hvor vi var i total kontrol. Vissenbjerg gav god modstand fra sig, og var uden en del spillere.
Kampen endte altså 8-2. Det var en rigtig god kamp af alle spillere. Skal vi være lidt kritiske brænder vi simpelthen for mange chancer. Det kunne sagtens have blevet til en del flere mål, men skarpheden kommer forhåbentlig stille og roligt i løbet af sæsonen. Til sidst stor ros til Larz og Tim som begge klarede det rigtig flot på en uvant center plads. Det samme skal Mads og David have for at blive smidt op på en wing efter at have spillet back de sidste par kampe.