Odense vs Herning

11. February 2023, kl. 13.06

Odense Floorball Club mod Herning Pirates Floorball Club
Skrevet af kampens spiller: Jeppe Nygaard

Første kamp for Odense Floorball Club i 2023. Holdet stod uden Coach Jeppa til kampen, hvorfor det var assistenttrænerne Haugaard og Nygaard som stod i spidsen for mandskabet.

1. Periode går spillemæssigt som planlagt for Odense. Man får spillet bolden godt rundt og lavet mange kombinationer i forhold til opspillet. Der gik heller ikke længe før Odense bragte sig foran med mål fra Nygaard. Kort tid efter igen scorer Kasper Nielsen. Herefter blev Herning tildelt et korrekt straffeslag men den havde Fred styr på og fik sikkert reddet bolden. Nygaard fik afsluttet perioden med endnu en fuldtræffer. Derudover var Rasmus P havnet i en noget uvant position, som var oplæggerens rolle til de 3 første mål.

2. Periode går det ned af bakke for Odense. Spillet hænger ikke sammen og man begynder at lade Herning overtage spillet. Her var det et tydeligt tegn på at diverse julefrokoster mv. stadig sad i kroppen.
Alligevel formår Odense at bringe sig på 4-0 med endnu en scoring fra Nygaard. Kort tid efter får Herning reduceret til 4-1, på trods af de havde for mange spillere på banen. Men det havde jo ikke indflydelse på spillet ifølge dommerne… hvorfor målet blev stående.
Odense svarer igen kort tid efter med en scoring fra Rasmus P. Hvilket Herning også formår at få reduceret til 5-2 til slut.
Dog kort tid inden perioden er slut formår Hernings trænerbænk at gøre sig upopulære hos dommerne, hvorfor dette resulterer i 2 min. + et rødt kort. Dermed skulle Odense starte 3. periode i overtal i 6 min.

3. Periode startede forfærdeligt. På trods af at Odense starter i overtal, formår Herning af styrer spillet de første 3-4 min. Først herefter får Odense sat sig på powerplayet igen, men i denne kamp manglede skarpheden i det ellers solide powerplay som Odense har haft hele sæsonen.
Mathias Bergholdt som ellers har spillet en kanon kamp, følte dog ikke helt at fokus havde været så meget på ham. Dette resulterede I at så snart Herning blev fuldtallig, kommer vores egen Smadremand i nærkamp med en Herning spiller. Han bliver tildelt 2 min. Men vælger at lave den såkaldte ’’McGregor walk’’ væk fra dommerne, hvorfor han kunne se frem til yderligere 2+10 min. Hvorfor Smadremanden samlet har siddet på udvisningsbænken i 34 min. På 8 kampe i sæsonen.
Herning udnytter powerplayet og reducerer til 5-3. Nørup synes dog det var synd for Bergholdt at han skulle sidde alene på udvisningsbænken, hvorfor Nørup senere i perioden også trækker en 2 min. Udvisning for at holde Bergholdt med selskab.
Herning reducerer yderligere til 5-4 efter at deres spiller skyder helt ude fra siden af og Fred ikke sidder ved nærmeste stolpe. Fred har nok kigget lidt for meget på vores tidligere målmand Hans som havde samme problem med forstolpen.
Med et minut tilbage af kampen får Herning tildelt en udvisning, hvorfor Odense stille og roligt spiller bolden rundt indtil perioden sluttede. Dermed hiver Odense endnu en sejr i hus i sæsonen og fortsætter stimen for ubesejret i turneringen.

Nyhedsbillede