Comeback sejr over Aab

24. September 2017, kl. 17.16

Comeback sejr over Aab

Skrevet af kampens spiller Jeppe Nygaard

Odenses Herrehold 1, havde deres første kamp i 1. division vest efter at have været rykket op fra 2. Division midt. Op til kampen havde der været stor fokus på opspillet og hurtige udskiftninger grundet effektiv spilletid som bruges i 1. divisionen.

1. Periode havde Aab meget boldbesiddelse de første minutter, hvor Odense var meget afventende. Dette betød dog ikke at der manglede chancer. Begge hold kommer frem til store chancer i begge ender, hvor bl.a. Jeppe Nygaard skulle have scoret 1 mål eller 2, Kasper Hansen og Mads Pedersen, havde ligeledes store chancer der skulle udnyttes. Dog ender det med at Aab scorer det første mål, hvor bolden bliver rettet af på en Odense stav og derfor havde Tomas ingen chance for at redde den. 
Til sidst i perioden vælger Jeppe Andreasen at tage en 5 minutters udvisning efter at have smidt en Aalborgenser udover banden, hvilket betød at Aab fik momentum ved powerplay.

2. Periode, Odense formåede at holde god stand i undertallet og stod stærkt defensivt, dog resulterede den 5 minutters udvisning i at Aab kom foran 0-2. Kampen bølger fortsat frem og tilbage på begge banehalvdele, hvor det ender med at Aab udvider deres føring til 0-3 ca. halvandet minut før pausen, på en to mod en situation.

3. Periode eller nærmere kendt som comeback perioden. Odense kommer ud til 3. periode med håbet om at man stadig kan vende kampen og resultatet, dette resultere også i at Petr scorer efter 31 sekunder til 1-3. 45 sekunder efter reducerer Nygaard til stillingen 2-3 efter en frispilning af Kasper Hansen. Målet til 3-3 var et drøn scoret af Dennis Kahlert som vælger at lave en first-timer på en aflevering, som sejler op i krogen uden chance for målmanden og dermed stod den 3-3 efter blot 2:45 minutter spillet af 3. Periode. Her kunne man tydeligt mærke at Odense var opsat på at hive sejren i hus ovenpå de fantastisk første minutter. Kampen går igen lidt frem og tilbage. På en kontra med 4:30 minut igen, får Odense en kontra 3 mod 2, hvor Søren Grønhøj vælger at spille den videre til Nygaard som banker den i kassen, hvilket betød at Odense nu havde føringen efter en vanvittig periode, hvor der også blev gået til den i tacklingerne. Med 3 minutter igen vælger Aab at tage målmanden ud, så det var 5 mod 6. Dog ender en Aalborgenser med at trække en udvisning med 1 minut igen og Odense kunne dermed se deres første sejr i 1. Divisionen lige rundt om hjørnet. Aab vælger trods udvisning at trække målmanden en gang til, men Odense står godt defensivt og dermed ender kampen 4-3 til Odense, hvor der virkelig skulle arbejdes for det.