Odense FC Herrer 2 - Esbjerg Sharks 2 2 - 8

11. October 2015, kl. 12.00

Ærgerligt nederlag på 12 minutter

Herre 2 skulle i dag møde Esbjergs 2. hold. Esbjerg har på det seneste trukket deres førstehold, så det var umuligt at spå om hvilket hold ville møde op. Det viste sig at være nogenlunde samme hold som sidste sæson, og derfor et hold der var en chance for point imod.
Kampen startede, på trods af meget Esbjerg boldbesiddelse, rigtig godt. 8 minutter inde i kampen scorede Kasper Nielsen et flot mål fra en spids vinkel, efter en god aflevering fra André. Det var André's første point i karrieren. Esbjerg svarede dog hurtigt igen med en udligning i minuttet efter. Resten af 1. periode forløb uden yderligere scoringer.
Der var god stemning i pausen og Odense følte de var godt med i kampen. Der blev dog lavet lidt om i opstillingen så de kunne presse Esbjerg lidt mere i deres opspil. Dette skulle de så aldrig have gjort da det startede en ren massakre. Esbjerg nåede at score 2 hurtige mål i tiden 24:32 og 25:52 før Odense gik tilbage til den gamle opstilling. Det gav straks pote da Kasper endnu engang scorede fra en spids vinkel og reducerede til 2-3. Det fornyede håb blev dog hurtig lavet om til desperat frustration, da Esbjerg gik fra 2-3 til 2-8 på sølle 8 minutter. Dvs Esbjerg vandt en periode på 12 minutter med 1-7.
I pausen var der stor skuffelse i omklædningen hos Odense, men heldigvis blev skuffelsen vendt til kampgejst, og Odense formåede
at holde tredje periode på 0-0, og var endda også tæt på at score op til flere gange.
Trods det skuffende resultat, var der masser af positive momenter i kampen: Frederich som igen stod en rigtig god kamp. Simon som bliver ved med at imponere og Lars som ofrede sig for holdet og tog dommertjansen da dommerne ikke dukkede op. Klubben siger mange tak til Lars!
Kampens spiller(e) blev Simon og Kasper.

Statistikker
Navn Mål Assists Point Udv.
Kasper Nielsen 2 0 2 0
Andre Shamoun 0 1 1 0
Kenneth Felber 0 1 1 0
Frederich Greve 0 0 0 0
Kevin Naldal 0 0 0 0
Mathias Danielsen 0 0 0 0
Michael Hansen 0 0 0 0
Rumle Eriksen 0 0 0 2
Simon Olesen 0 0 0 0
Søren T. Hansen 0 0 0 0