01. December 2024, kl. 18.32
Odense tog søndag eftermiddag en tur til Randers med en klar forventning om at få en sejr, på
trods af at flere spillere var ramt af tømmermænd efter både J-dag og 2. J-dag.
1. Periode
I første periode kom Odense godt fra start med mange store chancer, men intet gik forbi
målstregen. Odense fortsatte med at forsøge, og lidt over halvvejs inde i perioden fik de endelig
deres første mål. Målet kom efter et skud fra siden (Af Magnus), med god trafik foran målet.
Stillingen: 1-0 til Odense
2. Periode
Odense fortsatte i samme stil som i første periode, med et hav af chancer, men intet gik forbi
målmanden. Randers kæmpede godt og fik også skabt et par chancer. Mere skulle der heller
ikke til, før Randers bragte sig på 1-1. Kampen fortsatte, og efter et frislag kunne Odense
komme på tavlen igen. Et kort kombinationsspil førte bolden til Mads, som løb bolden ned
gennem siden og rundt om målet. Stillingen: 2-1 til Odense
3. Periode
I tredje periode startede Odense i overtal og skabte mange chancer – skud på overliggeren,
returbolde og skud udefra – men intet gik ind. Først i slutningen af powerplayet kom bolden ud
til siden, hvor Mads sendte et skud i sidenettet, og bolden hoppede efterfølgende ind via
målmanden. Stillingen: 3-1 til Odense
Kort efter fangede Niklas en bold i Randers' opspil og sendte den videre til Mads, der kunne
sende bolden under målmandens ben og i mål. Stillingen: 4-1 til Odense
Odense havde forhåbninger om at lukke kampen, men chancerne blev ikke omsat, og i stedet
formåede Randers at score. Stillingen: 4-2
Med omkring 7-8 minutters spil tilbage opsnappede Magnus en bold i forsvaret og spillede den
videre til Mads, der fik muligheden i en 1-mod-1 situation fra siden. Mads driblede uden om og
sendte bolden i mål. Stillingen: 5-2 til Odense
Odense troede, at kampen var slut, men Randers havde andre planer. Med 3 minutter tilbage
gjorde Randers det til 5-3. Odense fortsatte med at presse og forsøge at score flere mål, men
det gav bagslag, og Randers reducerede til 5-4 med 40 sekunder igen, som blev kampens
resultat.
Alt i alt en kamp, hvor Odense brændte mange chancer og kunne have scoret langt flere mål.
Når man ikke selv eksekverer på sine chancer, sker der ofte det samme som i fodbold –
modstanderen scorer. Stor ros til Randers for en flot spillet kamp, især målmanden.