Odense vs Strandby

21. September 2023, kl. 17.13

Lørdag eftermiddag havde Odenses herrehold, fint besøg fra Nordjylland og Strandby.
Gæsterne kom med 9 markspillere, imod Odenses 11, så allerede fra start var der tro på sagerne i Odenselejren.
Kampen Startede meget jævnbyrdigt, og halve chancer til begge hold. Sådan fortsatte den hele første periode, hvori Odense dog måtte se et enkelt mål indkasseret efter en frislagskombination.
2 periode var som første utrolig tæt og jævnbyrdig, og begge hold kunne med lidt held have bragt sig på scoringstavlen, det skete dog ikke, så stadig 0-1 inden 3 periode.
Ikke noget nyt under solen her, stadig meget jævnbyrdigt og chancer i begge ender.
Lidt over halvvejs i perioden får Strandby desværre udbygget føringen til 0-2. Odense presser lidt højere i håbet om en reducering, og får også skabt et par gode tilløb til chancer, men ind vil bolden desværre ikke.
Strandby fanger odense på en kontra i de sidste minutter, og scorer kampens sidste mål til 0-3, på trods af flere gode muligheder for mål til os i de sidste minutter. Et godt kæmpende Odense mandskab kan tage flere gode ting med fra kampen, blandt andet en stærk defensiv, ligesom i sidste weekend, men lige den sidste skarphed mangler i de afgørende offensive situationer.
Der er kamp næste weekend igen, hvor Odense mandskabet drager imod Aalborg.

Nyhedsbillede