Odense vs Randers

22. September 2022, kl. 16.56

Efter 2 ugers træning med en masse løb uddelt af træner Haugaard, var det endelig blevet tid til at Odense skulle spille deres første turneringskamp i 1. division mod Randers Raptors. Allerede under opvarmningen var det tydeligt at mærke, at det var et Odense hold som glædede sig til at skulle i gang med sæsonen.
1. Periode startede med et stort spillemæssigt overtag fra Odenses side. Der skulle hellere ikke gå mere end 6 minutter før Rasmus P modtog en velplaceret bold ned gennem midten fra Lasse og med en hurtigt kontrolleret vending kunne skyde Odense flot foran 1-0. Holdets anden Rasmus også kaldet Munk, kunne efter 13 minutters spil gøre det til 2-0 efter en flot solotur med et langt løb bagom målet, inden der kom en afslutning afsted, hvilket gjorde at Odense kunne gå til pause med stillingen 2-0.
2. Periode forsatte som første periode med et Odense hold der spillede bolden flot rundt og fik skabt flere fine chancer. Efter 5 minutters spil lykkedes det Odense floorballs Kasper Nielsen at ligge en perfekt hårdt slået bold ind i slottet, hvor Rasmus P stod klar og nemt kunne dirigere bolden ind i nettet til stillingen 3-0. Blot 2 minutter efter kunne Odenses Nicolai Nørup gøre det til 4-0 efter et fantastisk flot opspil af hele kæden, hvor Randers forsvar blev spillede tynde.
3. Periode blev en noget mere rodet affære, hvor Randers lykkedes med at ødelægge Odense spil mere end i de tidligere perioder. Denne periode ender også målløs og dermed vinder Odense Floorball Club 4-0 over Randers Raptors.
Odense spiller overordnet set en god kamp, hvor der hele kampen igennem bliver løbet for hinanden. Der er Ingen tvivl om at Haugaard og de øvrige træners plan om at få holdet i form er lykkedes.
Værd at nævne er det også at Odenses helt egen smadremand Mathias Bergholdt formåede at hive hele 14 minutters udvisning hjem og dermed klart har lagt sig i spidsen på den lidt kedelig topliste over udvisningsminutter.
Dermed tager Odense Floorball Club deres første sejr i sæsonen og sætter tre vigtige point ind på kontoen. Næste udfordring for Odense er allerede næste lørdag d 24/9 når holdet drager til Herning, forhåbentlig efter sæsonens anden sejr.

Nyhedsbillede